Jeg tilbyder

JEG TILBYDER:

Bryllupsbilleder

skal bære tydeligt præg af, hvem I er på jeres livs store dag samt rumme stemning, nærhed og glæde.

Dette opnår I ved at vælge en professionel og uddannet fotograf til at varetage den store opgave at forevige jeres bryllup.

Resultatet af de varierede og skønne bryllupsbilleder forenes på bedste vis, når jeg bygger jeres personlige album op – se eksempler, gå til GALLERI

Der findes flere muligheder for albums. Her kan du se PRISER

Som tilkøb til bryllupsalbum har I mulighed for et digitalt slideshow til visning af albummet på computer med eller uden musik – 800 kr.

Dette er den eneste mulighed for at få bryllupsbillederne digitalt.

Desuden kan I dele albummet digitalt ved at sende personligt link til vennerne. Det ligger online 1 år og koster 250 kr.

Vielseserie

er en stemningsfuld reportageserie med billeder, der dækker gommens og brudens ankomst til kirken, de hektiske minutter med at få kjolen sat inden bruden føres ind i kirken, indgang og udgang efter vielsen, lykønskning omgivet af venner og familie, riskast og andre dejlige detaljer med jer og gæsterne. De 40-100 billeder leveres som jpg-filer i str. 13x18 på cd – 1.100 kr.

Reportage og festfotografering

tilbydes efter ønske. Det kan være en stund efter kirken med gæsterne, og hvor bryllupskagen skæres ud. Det kan være festfotografering fra starten af festen til brudevalsen med fokus på sjove og rørende stunder, detaljer af pynt og mad og gæsterne i bedste humør. Nogle vælger at få taget parfoto af alle gæsterne, f.eks. inden de går til bords. Kontakt mig for at få en pris på specifikke ønsker.

 

Morgengave eller boudoir

er den mest personlige gave, du kan give din kommende mand. Du kan være mere eller mindre påklædt alt efter, hvad du har mod på. At lege med lys og kroppens flotte former giver de smukkeste billeder. Du kan selv byde ind, hvis du har en specifik type billeder, du gerne vil have, vi laver sammen.

Vi arbejder stille og roligt sammen på opgaven med at lave billederne – de fleste er lidt nervøse, når de ankommer til studiet men er altid flyvende, når vi har fået de gode billeder i kassen – og en god erfaring rigere. Se flere billeder på BOUDOIR ( åbner i nyt vindue ).

Eksempler på priser inkl. fotografering: collage 40x40: 1800 kr. / 1 stk 30x40 og 3 stk 13x18: 1.850 kr. / 3 fløjet album med collage: 2.100 kr.

 

Polterabend fotosession

er også en mulighed, hvor en flok tøser kan tage i studiet med den kommende brud. Det bliver en herlig fælles oplevelse, hvor tøserne er god støtte og er super til at holde humøret højt. Udover at give den kommende brud en fed oplevelse, vælger de fleste at tage en type af boudoir-billeder, som senere kan gøre den kommende mand meget glad!

Priseksempler inkl. polterabend fotografering: 3 stk. 18x24 i en ramme samlet med en hvid kant: 2.390 kr. / 3 stk. 24x30: 2.000 kr.

Trash the Dress

er en trend med at få lavet en fed serie billeder efter brylluppet – en kreativ fotosession. Du får en dag mere i brudekjolen, men billederne bliver med et anderledes twist end på selve bryllupsdagen. 'Model for en dag' i den flotte kjole!

Priseksempel foto på location og et 15 siders 20x20 cm album med blødt foto-omslag: 3.075 kr.

FOTOGRAF KARIN MAJLAND / BRØRUPHUSVEJ 9 / 8660 SKANDERBORG / TLF 27 344 999 / fotograf@karinmajland.dk