Bryllupsinfo

BRYLLUPSINFO:

        Fotografen:


Jeg er uddannet reklamefotograf og har kastet min store kærlighed på fotografering af mennesker. Jeg er vild med de mange muligheder for at skabe interessante billeder.

I forbindelse med fotografering af brudepar bliver to menneskers liv flettet sammen med deres drømme og oplevelser. Det betyder, at et brudepars kærlighed er helt unik, og det ønsker jeg at udtrykke gennem de billeder, vi får skabt.


Jeg ønsker at jeres bryllupsalbum får stor værdi for jer. I vil kunne begrave jer i stemningen og genkalde alle minder. Det er min mission som bryllupsfotograf.

Jeg lever af at være fotograf og har eget studie på 100 m2 nær Skanderborg, som kan benyttes, hvis det skulle blive en regnvejsdag.


Som bryllupsfotograf vil jeg gerne skabe levende og stemningsfulde billeder. Jeg ønsker at frembringe den naturlige glæde og kærlighed mellem jer som par.

Jeg har masser af ideer til billedernes opbygning, men billederne formes af, hvem der står foran mit kamera. Derfor er der aldrig to serier af brudepar, der er ens.

Jeg nyder mangfoldigheden og at kunne have et åbent sind overfor omgivelsernes muligheder, samt at kunne stille skarpt på de mange små perler af kærlige udtryk, der nemt kommer på sådan en intens dag.


Mine billedserier er et mix af nærbilleder, naturlige og glade udtryk fra brudeparret, billeder der emmer af nærhed og kærlighed, smukt komponerede scenarier af brudepar og omgivelser i skøn forening samt stemningsgivende billeder med glimt i øjet.


Fotografering er en dejlig stund for brudeparret, men også det eneste tidspunkt på den travle dag, hvor I kan være alene sammen - dog lige i selskab af en fotograf ;o)


Og det endelige album giver jer heldigvis muligheden for at genopleve den fantastiske stemning af at svæve på en lyserød sky og være fyldt op af kærlighed.


Inden brylluppet skal vi først have styr på de vigtigste detaljer om tid og sted og omfang til bookningen af bryllupsfotograferingen. En uges tid inden den store dag mødes vi hos mig og tager en god snak. Jeg synes, det er vigtigt at vide lidt om jer, for at kunne skabe billeder der matcher jer bedst muligt.

Vi snakker om hvilken type billeder, I ønsker, hvilke detaljer jeg skal have fokus på, og hvad I ellers har af forventninger.

Nogle ønsker billeder med sjov og humor, andre er til klassiske og romantiske billeder, og andre er til skæve vinkler og lidt mere alternativ billedstil.

Vi skal beslutte os for et sted, hvor billederne skal tages, måske i den skønne natur med samspil fra vand, træer og fauna.

Det kan også være ved et kunstmuseum, på havnen for at skabe et råt udtryk eller måske en gammel bygning. Det er vigtigt med gode rammer, og måske I kender et et sted, der har særlig betydning for jer?

I tilfælde af regn skal vi have en plan B - mit studie kan være en rigtig god ide, hvo vi kan boltre os uden risiko for at kjolen bliver våd og beskidt.

Ellers kan det være en mulighed at bruge kirken eller et andet overdækket sted, hvor vi kan bevæge os lidt rundt.

Alle de detaljer kan vi snakke om i fællesskab, og finde den bedste løsning.

Efter brylluppet mødes vi i mit studie og I får en fremvisning af de mange flotte billeder. Vi får valgt billeder og prioriteret, hvilke der skal vægtes mest, når jeg efterfølgende designer jeres personlige album.

Jeg rådgiver jer naturligvis med al min ekspertise og ud fra min viden om, hvilke billeder der vil gøre sig godt sammen i det endelige album.

Så kan I naturligvis vælge, hvilke billeder I selv ønsker forstørret til jeres væg og til forældre og bedsteforældre etc.

Også takkekort kan bestilles, samt om I ønsker at få et billede til navnenyt i avisen.

Hvis du vil se flere billeder:


tjek min hjemmeside www.karinmajland.dk

like min facebookside www.facebook.com/fotografkarinmajland

Instagram: www.instagram.com/fotograf.karin.majland


FOTOGRAF KARIN MAJLAND / BRØRUPHUSVEJ 9 / 8660 SKANDERBORG / TLF 27 344 999 / fotograf@karinmajland.dk